Pr. januar 2024 er de prækvalificerede bydere: CG Jensen A/S, M.J. Eriksson A/S og Per Aarsleff A/S.
Udvidelsen af Københavns Lufthavn Station består i anlæg af 2 nye perroner, bro over banen frem til sammenbygning med Københavns Lufthavn sammen med elevatorer, trapper, rulletrapper, ombygning af jernbanen til de nye perroner inkl. anlæg af 2 nye transversaler, ændringer i kørestrøm, afvanding, sikringsanlæg mv.
Projektet er siden december 2022 blevet tilpasset efter dialog med bl.a. naboer og lokale myndigheder om udførelsen. Opstart af anlægsarbejderne forventes at skulle ske ved årsskiftet 2024/2025, og arbejderne forventes afsluttet i sommeren 2026.